Uzumaki Realese
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Konoha i kaos (Kan indholde spoilers)

Go down

Konoha i kaos (Kan indholde spoilers) Empty Konoha i kaos (Kan indholde spoilers)

Indlæg  Flamejacket. Fre Jul 09, 2010 7:56 pm

Denne Fanfiction kan indholde blod og stærke ord. Alle disse ting vil blive nævnt øverst i hvert kapitel og skrevet med fire forskellige farver Grøn for at indikere at alle kan læse med Gul for at indikere at alle folk stadig kan læse med men på eget ansvar, Orange for at indikere en mild form for vold og sidst men ikke mindst Rød som indikere stærke ord samt voldelige scener. Der vil intet seksuelt være over denne Fanfiction

Ohh ja lige en ting mere.. jeg er meget åben for kritik, dog helst den konstruktive af slagsen men lad mig høre fra jer

((Men nu til hvad det virkelig gælder))

Historien får ingen tidslinje kun det at den er efter Peins angreb på Konoha. Ydermere vil historien indeholde Ships mellem Sakura og Lee, Ino og Sai, Shikamaru og Temari, Neji og Tenten samt Naruto og Hinata
----------------

Kapitel 1

Solen lod sine sidste stråler ramme tårnet i Konohas midte mens den mørke og triste nat indhyllede den lille landsby, det var en deprimerende dag i Hidden Leafs historie.

Nede i bunkerne kunne der høres barnegråd, en lille dreng var lige blevet født og moderens rødbrune øjne lyste af lykke og holdte håbet oppe i de underjordiske huler, der var brug for det.
Krigen havde stået på i kun et par dage men havde allerede spredt død og rædsel hvorhen man gik.


En ung Shinobi beskyttede oppe på overfladen sin Sensei, ja så godt som han nu kunne. ”Du tager det bare roligt Gai Sensei” lød det forpustet fra den unge Shinobi ”jeg beskytter sig og så skal du se at min træning har været det hele værd”
”Du ser sjov ud” en anden stemme kunne høres, den lo ”men dine slag og spark er ikke nok til at vinde over mig”
”Du må ikke undervurdere Gai Senseis trænings metoder, han tror på ungdommens blomstring og det samme gør jeg”, han satte i løb mod den mystiske fjende ”Mit navn er Rock Lee og jeg VIL besejrere dig!!!!!”
”Lee stop!!” en stemme han genkendte hørtes bag ham ”du kan ikke vinder over ham sådan, du bliver nød til at..” stemmen forsvandt igen.
”Sakura?” Lee undrede sig og vendte sig om da han så Sakura ligge livløst på jorden, en blodplet samlede sig omkring hende.. ”Sakura?” igen prøvede han at få kontakt til hende men stadig intet svar. Han gik nu forvirret og chokeret den anden vej, hen mod Sakura. ”Sakura?” han prøvede en sidste gang men igen var der intet svar ”SAKURA!!!” skreg Lee mens en enorm mængde af Chakra steg op i ham, lige så stille blev hans hudfarve blodrød. ”3 port. livets port” sagde han stille mens han nærmede sig fjenden ved Sakura, ignorere hvem end der kunne være bag ham.
Pludselig gik hans verden i stå, og alt omkring ham blev indhyllet i mørke…

Over jorden fløj en fugl rundt, hvid og med en eksistens der kunne ville være så længe dens skaber bad om det, på fuglens ryg sad to drenge.
”Der!” den blonde Shinobi så ned mellem murbrokkerne, ”der er de”.. stilhed ”nej” hans stemme var næsten umulig at høre, knækket og lav.. ”men hvordan?....”
Det næste sekund føltes som det varede flere timer, vreden, sorgen.. kræften sted og i ham.. ”din” han nærmest stirrede af raseri og den anden Shinobi, siddende ved siden af ham begyndte at miste fokus over den store fugl.
”Slap af Naruto” hans stemme var til Narutos irritation ganske rolig ”du kan alligevel intet gøre lige nu, Kakashi Sensei bad os om at møde ham, og du vil vel ikke gå imod en direkte ordre vel?”
I situationer som denne skulle der ikke meget til at hyle Naruto helt ud af den, og hans sidekammerat havde netop gjort det ”Hvordan kan du sige sådan noget Sai?!!!” han tog fat i Sai der i samme nu mistede kontrollen over fuglen, den forsvandt og begge drenge faldt nu mod jorden. ”Svar mig.. betyder Sakura da slet ikke noget for dig!!”, han trak sin arm tilbage, og knyttede sin næve.
De to drenge nærmede sig faretruende jorden men ingen af dem så ud til at tage sig af det. Sais øjne mødte Narutos ”jo hun gør” han sukkede i et let grin ”men os to alene, vi kan ikke gøre meget mod dem.. og slet ikke dig… du har ikke kugler nok til at gøre det” i samme sekund hamrede Sai mod jorden, dog landede han på den selv samme fugl der for sekunder siden var forsvundet.
Naruto landede på alle 4, med et hadefuldt blik rettet mod Sai ”hvis ikke det her var en ordre havde jeg gjort en ende på dit liv”
De to Shinobier forlod kamppladsen og deres sårede kammerater.

”Hvad mener du med at vi ikke kan gå derud?” den blonde Kounichi var opkørt, forvirret og følte sig ubrugelig.. ”Hvad med Sakura?” hendes stemme blev meget lav lige pludselig.
”Hør nu her Ino” i samme nu kom Sai og Naruto ind af døren ”du ville alligevel ikke kunne gøre noget.. du er ikke stærk nok”
Inos blik blev trist da det fra at have set på Sai vendte ned mod jorden
Naruto skulle lige til at blande sig da en anden person gjorde det, han kendte stemmen godt.
”Sai” stemmen var skarp og sjældent havde de to Shinobier talt sammen ”du har måske ret i at vi ikke kan klare det her alene, men jeg finder mig ikke i at du gør dine egne kammerater ondt” hans blik flyttede sig igen, den unge Shinobi virkede bekymret over noget.
”Nåh ja” Sai smilede ”er det ikke din ven Choji der er et af ofrene?” han så nysgerrigt over på den anden Shinobi..
”Choji er ikke…” Shinobien blev stoppet af landsbyens Hokage Tsunade der kom ind, ved siden af hende gik Kakashi Sensei.
Hun så uroligt på den lille Ninja flok ”Rolig nu Shikamaru” hun smilede derefter til Ino, Naruto og den sidste Shinobi der befandt sig i rummet, Neji. ”Hverken Sakura, Lee, Gai eller Choji er døde” hun sukkede ” men deres skader, gid jeg kunne sige at de var små”
”Jamen hvad venter vi så på?!” Naruto var ængstelig, at vente var ikke hans kop te… dog fik han intet svar ”okay så” sagde han muggent ”men jeg gider ikke at blive hængene her længere” han gik hen mod døren men blev stoppet af sin Sensei.
”Ikke et skridt mere Naruto” hans Sharingans røde skær ville skræmme de fleste og det løb også Naruto koldt ned af ryggen ”så længe vi ikke kender noget til vores fjende kan vi ikke risikere at der dør flere”
Naruto blev stille ”den der går imod en mission er ynkelig.. men den der går imod sine venner er ynkeligere end ynkelig” i samme nu forsvandt Naruto, afslørede også på samme tid at det var en skyggeklon.

Flamejacket.

Antal indlæg : 77
Tilmeldt : 26/06/10

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum